Hvide vægge er klassiske – men også lidt kedelige, når alt kommer til alt. I længden er de ikke specielt spændende at kigge på, men særligt hvis du bor til leje, kan det være besværligt at sætte dit eget personlige præg på dine vægge. Ejer du dit hus eller din lejlighed, er du straks bedre stillet, for her kan du gøre ved væggene, stort set som du vil. Her får du tre gode bud på, hvordan du nemt kan forny farven på dine vægge derhjemme.    

 

Trænger væggene derhjemme til fornyelse? I dag findes der heldigvis mange muligheder for at skabe et helt nyt udtryk på dine vægge med blot få midler. Her præsenterer vi tre mulige løsninger, som du selv kan gå i gang med og som ikke kræver mere end blot nogle få dages arbejde. Giv dig derfor trygt i kast med et eller flere af disse projekter i dit hjem, og glæd dig over den simple fornyelse, der gør en stor forskel.

 

1.     Sæt tapet op på væggene

Tapet er en simpel måde at give nyt liv og farve til dine vægge, og du bestemmer selv, om du blot vil tapetsere en enkelt væg, eller om alle væggene i et rum skal tapetseres. Brug ensfarvet tapet, eller vælg et tapet i et flot mønster. Du kan også kombinere forskellige tapeter for et helt unikt look. Der er mange muligheder, og valget er helt op til dig.

 

2.     Brug spartelmasse på dine vægge for et unikt look

En anden mulighed for at forny farven på dine vægge på en anderledes måde er gennem brug af spartelmasse. Vælg en spartelmasse særligt egnet til formålet, eksempelvis spartelmasse fra KABE Copenhagen, og gå selv i gang, eller få en professionel til at spartle en eller flere vægge i din bolig. Det giver et rustikt og betonagtigt look, der står godt til den lyse og skandinaviske indretning. En væg med spartelmasse får dig til at stå ud fra mængden, og du har mulighed for at vælge imellem mange skønne farver til dine vægge.

 

3.     Dekorer væggene med dine favoritbilleder og plakater

Den sidste mulighed, vi vil præsentere, er lidt af et snydetip til dig, der ikke nødvendigvis er helt klar på at kaste dig ud i et stort malerprojekt, eller som ikke er helt sikker på, hvordan du ønsker, at dine vægge skal se ud. Billeder og plakater i rammer er midlertidige og kan hurtigt skiftes ud, hvis du fortryder, eller du løbende får lyst til at ændre på indretningen i hjemmet. Når du bliver træt af de billeder eller plakater, du sidst har hængt op, kan du nemt tage rammerne ned og skifte billederne ud med nogle nye, der falder mere i din aktuelle smag. Det er samtidig en oplagt mulighed for at få kigget familiebillederne igennem, for mon ikke der er et dejligt minde eller to, som du gerne vil have op at hænge derhjemme?

 

Der er således mange muligheder for at forny farven og udtrykket på dine vægge – både ved og uden at svinge malerpenslen. Vi håber, at du kan bruge vores tips hjemme hos dig selv!