Er der noget bedre end at putte sig under sin dyne om aftenen. Flytte sig bare lidt, så den ligger perfekt over kroppen og vide, den holder dig varm hele natten? For mange er dynen det helt perfekte, der gør natten bedre, og mange enten putter under den eller krammer den. Dyner skal være store, bløde og lette, de skal sikre, du har den rette temperatur, og de skal være en del af dine nætter i mange år.

Dyner er nu om dage lavet af meget forskelligt fyld. Det er de klassiske med dun, der har været brugt i rigtig mange år, men der er også dyner med forskellige former for kunstfyld. For de fleste er det en smagssag, hvilken type, de foretrækker, men nogle vælger dem i kunststof grundet allergi. Denne type er også lettere at vaske, selvom alle dyner godt kan klare det. Dem i dyn kræver dog tumbling med bolde, for ellers klumper dunene, og vil du være helt sikker, så få den renset i stedet.

Smid den ud i frosten ind imellem

Lige meget hvilken slags dyne, du har, så bliver den bare endnu mere lækker. Det er lidt det samme som at tørre dit tøj udendørs. Det kommer til at dufte herligt. For dyners vedkommende er frost det, der er en mulighed. Det er de færreste, der har en kummefryser stående bare lige til det formål, så her er den danske vinter din ven. Når frosten kommer, så ud med dynen.

Få den ud så tidligt som muligt. Så får den mange timer i kulden, og det har den godt af. Er det den dyne, du skal sove med samme nat, så er det dogen rigtig god idé at få den indenfor i god tid. Den skal lige nå at ø op, så den ikke er iskold. Det er ikke særlig rart at kravle under en bundfrossen dyne.

Når din dyne er blevet helt flad

Over tid bliver dyner slidt. De bliver flade og kedelige, og det er ikke længere den samme friske fornemmelse, ikke en gang når du lige har lagt rent sengetøj på. Det er et godt tegn på, at dynen har aftjent sin værnepligt, og at du skal overveje at finde en ny.

Dyner er heldigvis også blandt dem, der er faldet kraftigt i pris. Du kan nemt få en dyne i alle prislejer og igen med alle slags fyld. Med de priser, så kan det faktisk svare sig for dig at købe to i stedet for en. Du kan købe en, der er let og tynd, som er perfekt om sommeren, og så en tyk og kraftig en, så du kan holde varmen om vinteren.

Det hjælper dig også med at have den rette temperatur, når du sover, og det er med til at give en bedre søvn. Så det er helt sikkert penge godt givet ud.

Vælg den helt rigtige dyne

En dyne er selvfølgelig ikke bare en dyne. Med alle de forskellige, der findes på markedet, er der meget, du skal overveje. Det kan være vægten. Nogle kan godt lide en lidt tungere dyne, mens andre foretrækker dem, der føles mere som et vatteret tæppe.

Der er også dyner, der er lavet af mange små sektioner. Et giver mere liv i hver enkelt, og det er markant bedre end en stor dyne, hvor alt fyldet kan flytte sig for meget rundt.

For andre igen er den perfekte dyne en, der har noget ekstra længde. Det er rigtig rart, hvis du er højere end gennemsnittet, for så kan du trække dynen op over ørerne men stadig havde fødderne indenfor, mens du ligger helt udstrakt.

Der er også den mulighed, at du gerne vil have en dobbeltdyne. Den er som navnet siger, dobbelt så stor som en almindelig dyne, og den er perfekt at ligge under, hvis I er to. Men den kan sagtens være en meget luksuriøs enedyne, hvis du gerne vil have noget over dig fra hoved til tæer, men samtidig have masser af dyne at ligge på eller kramme.

Tag ud og kig på det store udvalg af lækre dyner og nyd, at du bor i en del af verden, hvor dyner er allemandseje og ikke bare noget, der hører til overklassen, for dyner er bare det bedste at sove under fra barn til voksen.