Efter en sommer med fuld knald på farverne kan du nu bygge bro mellem sommer og det lunefulde efterår med sensommerkjoler i smukke farver. Gå efter nuancer af flaskegrøn, støvet rosa og klassisk creme – enten som helfarve eller i form af små farvestrejf i et grafisk eller blomstret mønster.

Selvom sommeren går på hæld, kan du sagtens bruge din nye kjole hele sæsonen. Nyd den alene, mens sensommeren stadig byder på sol og varme, og sæt et par leggings eller en smart capribuks under, når temperaturerne begynder at blive køligere. Du finder et stort udvalg af kjoler her – i sensommerens smukke afdæmpede farver.

Sart, støvet lyserød

En af sommerens store farver har været lyserød i alle afskygninger – og den fine støvede rosa holder også langt ind i efteråret. Den er både feminin og god til at skabe et lyst og lækkert look. Gå derfor efteråret i møde i en smuk ensfarvet kjole i en klar rosybrown eller sart lyserød. Du kan også vælge en kjole i et flot mønster, der giver et mere diskret lyserødt strejf. Det voluminøse blomsterprint er stadig blandt tidens største modetrends, og her passer de sarte lyserøde nuancer perfekt ind.

Flaskegrøn

De fine grønne nuancer er en anden måde at give din garderobe et sensommerligt pift på – og der er frit valg på farveskalaen lige fra den dybe flaskegrønne til den lyse, klare resedagrønne. Uanset hvilken nuance du vælger, er den flot i kombination med lyserød og creme. Sæt for eksempel en ensfarvet grøn kjole til en smart cremefarvet capribuks, tag en rosa cardigan over, og fuldend looket med et tørklæde. Det er enkelt, elegant og perfekt til den lunefulde sensommer.

Blød cremefarve

Endelig er den tidløse og afdæmpede cremefarve ikke til at komme udenom i sensommeren. I samspil med lyserød og grøn fungerer den som et frisk pust i kjoler med grafisk print, striber eller blomstrede mønstre. De cremefarvede nuancer skaber også en smuk kontrast til solbrun hud efter en skøn sommer og giver samtidig ro og enkelthed i din stil. Du kan også skabe et smart tone-i-tone-look ved at sætte en mønstret kjole sammen med en cremefarvet jakke eller cardigan.

Uanset hvilken af sensommerens farver, du er til, er det vigtigste, når du skal vælge din nye kjole, at gå efter en pasform, der fremhæver det positive ved din figur og får dig til at følge dig godt tilpas.

 

God kjolejagt!